Følelser er kemi. Følelser er kemiske reaktioner – neurohormoner - som udløses i vores hjerne af vores sanseindtryk og oplevelser fra vores omverden. Følelser udløses altså af det, som vi oplever igennem sanserne, men også af de mange filtre, som vi har udviklet til at vurdere sanseindtrykkene med. Det vi oplever påvirker og udløser derfor følelserne. Du kender dem godt - talemåderne om vores følelser:
At have følelserne uden på tøjet, når vi er sårbare
At blive lang i ansigtet, når vi føler skuffelse
At have svært ved at få armene ned, når vi er glade og stolte
Alle er de eksempler på sproglige italesættelse af, hvordan følelser udtrykker sig som kropslig oplevelser og reaktioner. Bliv klogere på dine følelser og, hvordan de kommer til udtryk i kroppen.

ALLE FØLELSER ER VIGTIGE
Der findes ikke rigtige eller forkerte følelser. Alle følelser er vigtige - både de svære følelser som angst, sorg, vrede, skam og de positive som glæde, stolthed og kærlighed. Alle følelser kommer som reaktion på noget. De fortæller os, hvad vi har brug for og ønsker.
FØLELSERNE SÆTTER SIG I KROPPEN
Følelser sætter sig i kroppen, som husker gamle følelser og oplevelser, som vi har gemt og måske glemt, fordi de har været for overvældende. Følelser sætter sig i vores krop, nervesystem og hjerne. Hvis vi undertrykker følelser igennem længere tid ved enten at bedøve, ignorere eller gemme dem, så påvirker det vores humør og energi og kan komme til udtryk som spændinger og smerter i kroppen. Vores følelser påvirker alle dele af kroppen, men nogle af de områder, hvor følelsesmæssige reaktioner ofte kommer til udtryk er i nakke, skuldre, lænd, mave, hofter og knæ.
Som et eksempel forbindes skuldrene med ansvar og forpligtelser. Det er alt det som påhviler os. Når vi påtager os for meget eller bliver pålagt for stort ansvar og for mange byrder kan det sætte sig som spændinger og blokeringer i skulderområdet.

YOGA SOM EN VEJ TIL FØLELSERNE
Yoga er både en fysisk praksis, hvor vi arbejder med at styrke og smidiggøre vores kroppe. Men yoga er også et fantastisk redskab til at arbejde med vores følelser. Vi kan både bruge yogaen til at få øje på vores følelser og de kropslige spændinger vi har, men også til at løsne op i kropslige spændinger og uforløste følelser. I yin yogaen arbejder vi især en del med følelser, som måtte side som blokeringer i meridianbaner og bindevæv.
Jeg har lavet flere gode yogaprogrammer til dig som du får adgang til i mit Online Univers for bare 89 kr. om måneden som basis-medlem. Du kan også få adgang til alt materialet i det Online Univers for 221 kr. som udvidet medlem. Du kan læse mere og tilmelde dig her:
https://www.isabellesondergaard.dk/bliv-medlem
EFT - FØLELSESMÆSSIG FRIGØRELSES TEKNIK
Hvis du har brug for at forløse følelsesmæssige tilstande og få ro på systemet anbefaler jeg varmt EFT, som blandt andet er yderst effektivt mod stress, angst, frygt og smerter i kroppen.
Som udvidet medlem i det Online Univers har du adgang til min intro-video til EFT. Du finder videoen her:
https://www.isabellesondergaard.dk/coachende-redskaber
Comentarios